Remisens historie
Indholdsfortegnelse:
Nyopdyrkede områder
Mergeltransport
Værkstedet
Remisens storhedstid
Vildmosetilsynet
Remisen i dag
Forladt tørvevogn på de sidste skinner i Vildmosen
(2014 an)
I 1930-erne overtog Den danske Stat den nordlige del af Lille Vildmose med henblik på at dræne og kultivere den. Et enormt og kostbart entreprenørarbejde tog sin begyndelse, da mosen skulle omdannes til landbrugsjord.
Kilometervis af tipvognsspor blev lagt ud efter at kæmpefræsere havde omdannet den tuede moseoverflade til nøgen agerjord.
Nyopdyrkede områder
Mergel transport
For at få et acceptabelt udbytte på de nyopdyrkede områder, var det nødvendigt med mergling af dem. Der blev fundet god velegnet mergel ved Randrup, og her blev der åbnet en mergelgrav.
For at få merglen til Lille Vildmose blev der i 1936 - 37 anlagt en bane fra mergelgraven til Kongerslev Hede, derfra videre til Vildmosen og gennem den helt til Dokkedal, hvor værkstedet i 1939 blev bygget til vedligeholdelse af tipvogne og lokomotiver. Skinnerne førte helt ind i værkstedet, deraf navnet ”Remisen”, der egentlig betyder endestation, men navnet blev hurtigt knyttet til værkstedet af lokalbefolkningen.
Mergeltransport
Anlægget til mergeltransport blev benyttet omkring 10 år, da var behovet for mergel stort set ophør, men en del af banen blev i 1949 overtaget af Pindstrup Mosebrug, som havde anlagt en briketfabrik i Kongerslev. Sporet blev nu brugt til transport af tørv hertil, til hadsundbanen blev nedlagt i 1969.
De sidste år blev banen brugt til transport af spagnum til jordforbedring og først i 2008 blev de sidste spor taget ud af drift.
Værkstedet
Værkstedet i Dokkedal var for sin tid et moderne værksted med smedje, esse, drejebænk, shaper, søjleboremaskiner, maskinsav o.a. derudover naturligvis håndværktøj og redskaber, ligeledes indrettedes et velassorteret reservedelslager.
Som arbejdsleder ansatte man Ejnar Rolandsen, der havde arbejdet i Store Vildmose. Ud over ham, der ledede Remisen med stor ordenssans og punktlighed, arbejdede 2 – 3 mand fast på Remisen, suppleret om vinteren af det mandskab, der om sommeren kørte med maskinerne.
Remisens storhedstid
Remisens storhedstid var i 40-erne og 50-erne, en periode, hvor der var mangel på næsten alt, men som følge stor opfindsomhed hos personalet kørte produktionen på normalt niveau alle årene.
Da Ejnar Rolandsen fratrådte i 1972, havde Remisen i mange år ikke tjent sit oprindelige formål, og Pindstrup mosebrug havde med tiden overtaget spormateriel, lokomotiver og vogne.
Vildmosetilsynet
Da Rolandsen blev afløst af Ejvind Haslund som arbejdsformand hos vildmosetilsynet, var arbejdet for længst koncentreret omkring driften i mosen, tilsyn med kreaturer og mere traditionelt markarbejde. Vedligeholdelse af traktorer m.v. blev nu stort set foretaget af folk udefra. Derfor var den opgave,som Remisen var blevet bygget til, blevet overflødiggjort – det var sket så hurtigt, at der ikke var foretaget investeringer, derfor fremstår Remisen i dag som i sine første år.
Første tur på lokalbanen
I 1999 overtog Sejlflod Kommune bygningerne, og en flok interesserede mennesker med Naturvejleder Thorkild Lund i spidsen gav sig til at rydde op og klargøre bygningerne, så man kunne modtage besøgende – et arbejde, der stadig fortsætter.
Remisen i dag
I dag fremstår Remisen som den gjorde i 30-erne og giver gæster mulighed for at se – og få forklaret - både maskinerne i værkstedet og samlingen af landbrugsmaskiner.
På sporet, der oprindelig førte fra mosen til Remisen, står Grev Schimmelmanns gamle renoverede jagt dræsine, som man kan få sig en lille tur i.
Ved kommunesammenlægningen kom Remisen administrativt under Aalborg Kommunes tekniske forvaltning.
Efter Lille Vildmosecenteret blev bygget i 2005, har der været et godt og frugtbart samarbejde Remisen og Centeret imellem.